Hvad er Ransomware?
Ransomware er en slags computer virus der enten krypterer og/eller låser filer og systemer, hvorefter der afkræves løsesum for at give adgang til systemerne igen.
De tidlige typer af ransomware krypterede eller låste typisk kun et enkelt system og skaden var derfor begrænset til det ene system og filerne på det.
Nu om dage spreder ransomware sig typisk automatisk over netværket og låser så mange systemer som muligt.
Hele afdelinger eller lokationer kan dermed blive sat ud af drift fordi de ikke kan tilgå deres it-systemer.
Bliver man som virksomhed ramt af et ransomware angreb har det ofte store konsekvenser hvis ikke man er ordenligt forberedt.
Dem der står bag angrebet kræver som regel en betydelig løsesum for at låse systemerne op igen og mens angrebet pågår kan man ikke benytte de systemer der er ramt.
I mange tilfælde vil angriberne også have stjålet kundedata eller interne dokumenter som de truer med at offentliggøre for at lægge ekstra pres på virksomheden.
Konsekvensen af et ransomware angreb kan være ødelæggende for en virksomhed og derfor udgør ransomware en væsentlig risiko som enhver ledelse bør forholde sig til.
Indholdet i artiklen er kun vejledende og kan ikke stå i stedet for individuel rådgivning.
Jeg er freelance it-sikkerhedskonsulent. Hvis din virksomhed har brug for rådgivning så kontakt mig.